EN-TO-TRE-NU!

EN-TO-TRE-NU! instrueres af Barbara Rothenborg, der blandt andet har instrueret succes serien på Zulu, Shit Happens og produceres af Regner Grasten Film, der også stod bag Anja & Viktor filmene og Hvidstengruppen.
 
EN-TO TRE NU! udkom i 2001 og er skrevet af Jesper Wung-Sung. Bogen blev en kæmpe succes blandt flere generationer, langt over en halv million har gennem årene læst bogen og det er stadig én af de mest læste bøger i Danmark i 2016.
EN-TO-TRE-NU! handler om den første rigtig men umulige kærlighed.  Jeppe og Cecilie går i 1. G og ved begge, at deres kærlighed er på ”lånt tid”. 
 
Jesper Wung- Sung siger selv om successen:
 
”EN-TO-TRE-NU! er en én gang i livet oplevelse som forfatter. Jeg skal blot være taknemmelig for at være en af de forholdsvis få forfattere, der at så heldig at opleve at skrive en roman, der rammer så rent, som EN-TO-TRE-NU! har gjort og stadig gør. Der går ikke mere end et par dage mellem, jeg modtager læserreaktioner på romanen, og sådan har det været i snart 14 år. Cecilies kamp for livet, Jeppes basket kamp for Cecilie. Det er min oplevelse, at det mest unikke er, at romanen trodser alle individuelle forskelle – køn, kultur, uddannelse – og siger alle og enhver noget. Den er som en eviggyldig sang om livet, døden, friheden og kærlighed”.
 
De to store hovedroller som Jeppe og Cecilie spilles af Jeppe Nikolaj Groth, kendt fra TV serien Rita og debutanten Clara Rosager. Kammeraten Jack er også debutant og spilles Lukas Løkken.
Derudover medvirker i store roller Laura Bach, Kasper Leisner, Rasmus Hammerich, Susanne Storm og Jens Jørn Spottag.  Optagelserne foregik i Svenborg, Odense, København og Gran Canaria. EN-TO-TRE-NU! er støttet af Det Danske Filminstitut, TV2 Danmark og FilmFyn.
 
Husk at elske mens du tør det – Husk at leve mens du gør det. - Piet Hein.
Piet Heins stærke ord favner præcist EN-TO –TRE NU! om den første rigtige men også umulige kærlighed. Jeppe 17 år og Cecilie 16 år er nyforelskede og ved begge, at deres kærlighed er på ”lånt tid”. At intet varer evigt. De ved, at de må nyde hvert sekund, for måske bliver det deres sidste sommer sammen. Men det de føler for hinanden bliver om muligt endnu stærkere af døden, der som en skygge ånder dem i nakken. Kærlighed er det overordnede tema, men også død, skyld, frygt og venskab spiller en stor rolle.
 
Jeppe føler sig skyldig, og hvis han ikke scorer i basket, bliver Cecilie svagere. Cecilie og Jeppe er helt opslugt af hinanden men tanken om, at Cecilie og ham ikke kan være sammen for evigt hviler i deres sind. Vil det gode sejre for altid? Kan kærligheden overleve alt?  Døden er imod deres blomstrende følelser. Men at leve er at turde dø, så det unge par tager chancer med livet udfordrer skæbnen både med humor og sorg, de VIL leve her og nu.  Rundt om Jeppe og Cecilie er der vennerne Jack, der samme med Jeppe har drømmen om at tage sydpå i deres ombygget amerikaner bil, og Smælle, klassens entertainer, der kan skaffe alt. Cecilie og Jeppes forældre, der hjælpeløst og beskyttende ser til de unges kamikaze kærlighed og Jeppes basketball træner Havre, der giver Jeppe chancen for at komme til USA. Alle har de mindst én meget afgørende oplevelse, som har stor betydning i og for Jeppes og Cecilies liv.
EN-TO-TRE-NU handler om, den store, unge kærlighed, der bliver sat på prøve, hvordan de to unge bliver tvunget til at se døden i øjnene, og samtidig ignorere den ved bare at leve. 

Seneste nyheder